Her er et lille uddrag af, hvad jeg har fordrevet tiden med fra i dag og helt tilbage til begyndelsen.


Jeg arbejder i og på Vinhacker og Libre.vin, som jeg selv har bygget.

Når jeg ikke arbejder i min egen forretning, løser jeg freelance-opgaver for andre.

I 2017/18 var jeg en tur forbi GoMore (som tekstforfatteren i deres lille marketing-afdeling)

I april 2015 kom vores andet barn, Erik, til verden.

I 2013 underviste jeg ledige akademikere i 6-ugers-kurset ‘Online Marketing’. Jeg deltager stadig lejlighedsvis som censor på et tilsvarende kursus.

I 2012 byggede jeg et vinimportørfællesskab, som jeg kaldte Vinkollektivet.

I marts 2011 kom vores første barn, Agnes, til verden.

I 2011 fik jeg min kandidat fra IT Universitetet. Under studiet bestyrede jeg også vinbaren Bibendum.

I årene før ITU kan jeg ikke rigtig huske, hvad jeg lavede. Jo, jeg var tilmeldt et kedeligt studie på CBS, hvor jeg kun dukkede op til eksamenerne. Det var lige nok. Jeg var også 7-8 år i Pumpehuset, hvor jeg fik hørt en masse god (og knap så god) musik.

Jeg har boet i København siden 2000.

Jeg voksede op i ét af 200 parcelhuse, som var klasket ned på en mark mellem Hillerød og Frederiksværk. Meløse hedder den lille by. Her boede jeg indtil min sidste skoledag i gymnasiet, og det var sgu helt fint.

Jeg blev født af min mor i 1980.